1.1. EUT’s udgaver

Den Europæiske Unions Tidende findes i tre udgaver: Retsforskrifter (L), Meddelelser og oplysninger (C) og Supplement til Den Europæiske Unions Tidende (S).

Den Europæiske Unions Tidende findes i tre udgaver:

L- og C-udgaverne offentliggøres dagligt på enkeltaktsbasis fra mandag til fredag samt på lørdage, søndage og helligdage i hastetilfælde.

info:
Offentliggørelse af EUT på enkeltaktsbasis

Indtil den 30. september 2023 bestod de daglige udgivelser af EU-Tidende af en samling af de dokumenter, der blev offentliggjort samme dag. Med indførelsen af enkeltaktsoffentliggørelse den 1. oktober 2023 indeholder hver udgave af EU-Tidende kun ét dokument.

Enkeltaktsoffentliggørelsen øger både fleksibiliteten og hastigheden i offentliggørelsesprocessen. Alle dokumenter offentliggøres nu selvstændigt, hvilket gør det unødvendigt at anvende tillægsudgaver til hastepublikationer. Som følge heraf er offentliggørelsen af L ... I- og C ... I-udgaverne ophørt pr. 1. oktober 2023, idet kun L- og C-udgaverne fortsætter. Offentliggørelsen af C ... A-udgaven er også ophørt.

EUT-henvisningerne er baseret på udgave, dokumentnummer (undtagen for internationale aftaler og berigtigelser), offentliggørelsesdato og ELI — sidehenvisningen er ikke længere relevant. Yderligere oplysninger om henvisninger findes i punkt 3.1, »Henvisninger til EUT«.

L-udgaven

L-udgaven indeholder følgende dele:

  • Lovgivningsmæssige retsakter (L I)
  • Ikke-lovgivningsmæssige retsakter (L II)
  • Andre retsakter (L III)
  • Berigtigelser

Se i øvrigt punkt 1.2 »L-udgaven«.

C-udgaven

C-udgaven indeholder følgende dele:

  • Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser (C I)
  • Meddelelser (C II)
  • Forberedende retsakter (C III)
  • Oplysninger (C IV)
  • Øvrige meddelelser (C V)
  • Berigtigelser

Da der offentliggøres så mange forskellige typer tekster i C-udgaven, er formen (den typografiske opstilling) mere varieret end i L-udgaven, men det er de samme regler, der skal overholdes i begge udgaver.

Se i øvrigt punkt 1.3 »C-udgaven«.

info:
C-udgaven før den 1. oktober 2023

Ved siden af C-udgaven fandtes en C … A-udgave, en C … E-udgave (udgået 1.4.2014) og en C … I-udgave med samme nummer som den pågældende dags EUT:

  • C … A-udgaven (»A« står for »Annex«, dvs. bilag)
    Denne udgave blev anvendt til offentliggørelse af meddelelser om almindelige udvælgelsesprøver, offentliggørelse af visse ledige stillinger og fælles sortslister (sortslister over landbrugsplantearter mv.)
  • C … E-udgaven (»E« står for »elektronisk«)
    Denne udgave udkom udelukkende elektronisk og anvendtes til offentliggørelse af tekster vedtaget efter proceduren for forberedelse af retsakter samt mødereferater. De kan konsulteres på EUR-Lex-databasen (og på den DVD, som udkom månedligt).
  • C … I-udgaven (»I« står for »isoleret«).

EUT C 137 af 27.5.2010

EUT C 137 A af 27.5.2010

EUT C 137 E af 27.5.2010

EUT C 119 I af 5.4.2018

S-udgaven

I S-udgaven (»S« står for »supplement«) offentliggøres udbud vedrørende offentlige kontrakter og kontrakter i Den Europæiske Udviklingsfonds regi samt informationer fra EUF, institutioner, organer, kontorer og agenturer. Der er adgang til S-udgaven via internettet (TED-databasen).