1.2.1. Indholdsoversigt

Retsakter opdeles i den rigtige rækkefølge i dele (L I, L II osv.) og underdele (»Forordninger«, »Direktiver« osv.).

Retsakter klassificeres efter del (L I, L II osv.) og underdel (forordninger, direktiver osv.) i nedenstående rækkefølge (se også EU-Tidendes struktur på EUR-Lex).

info:
EUT — L-udgaven

Traktater

L I — Lovgivningsmæssige retsakter

  • Forordninger
  • Direktiver
  • Afgørelser
  • Budgetter

L II — Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

  • Internationale aftaler
  • Forordninger
  • Direktiver
  • Afgørelser
  • Henstillinger
  • Retningslinjer
  • Forretningsordener og procesreglementer
  • Retsakter vedtaget af organer oprettet ved internationale aftaler
  • Interinstitutionelle aftaler

L III — Andre retsakter

  • Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
NB:

Del L IV — Retsakter vedtaget inden den 1. december 2009 i henhold til EF-traktaten, EU-traktaten og Euratom-traktaten — blev anvendt i en periode efter den 1. januar 2010 til at offentliggøre retsakter vedtaget før den 1. december 2009 i henhold til EF-traktaten, EU-traktaten og Euratom-traktaten. Denne del er nu udgået.

Under hver del klassificeres retsakterne i henhold til:

  • retsaktstype (forordning, direktiv, afgørelse, budget osv.) og
  • udsteder (se punkt 3.4.2): Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Rådet, Rådet, Europa-Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Den Europæiske Centralbank, Revisionsretten osv.
NB:

Under del II, underdel »forordninger«, »direktiver« og »afgørelser« i overensstemmelse med ovennævnte rækkefølge og for de pågældende udstedere, klassificeres akterne i følgende rækkefølge:

  1. retsakter med direkte hjemmel i traktaterne
  2. delegerede retsakter
  3. gennemførelsesretsakter.

Eksempler findes i »Oversigtstabeller«, »Retsaktstyper«.

Dele

L-udgaven består af følgende dele:

L I — Lovgivningsmæssige retsakter

L I indeholder »Lovgivningsmæssige retsakter« i TEUF’s forstand, dvs. forordninger, direktiver og afgørelser, som er vedtaget i henhold til:

  • den almindelige lovgivningsprocedure af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab
  • en særlig lovgivningsprocedure, hvor Rådet vedtager med deltagelse af Europa-Parlamentet eller Europa-Parlamentet vedtager med deltagelse af Rådet.

I L I offentliggøres ligeledes Den Europæiske Unions årlige budget samt senere ændringsbudgetter hertil, som vedtages efter en særlig lovgivningsprocedure.

NB:

Den Europæiske Unions »årlige budget« kaldtes tidligere det »almindelige budget«. Titlen på den retsakt, der endeligt vedtager budgettet, skiftede ligeledes i 2022 (»Endelig vedtagelse af Den Europæiske Unions årlige budget«).

Før den 1. december 2009 blev Den Europæiske Unions budget offentliggjort i del L II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) og titlen på den retsakt, der endeligt vedtog budgettet, var »Endelig vedtagelse af Den Europæiske Unions almindelige budget«. Budgetterne for agenturer og kontorer offentliggøres i C-udgaven, hvorimod de før den 1. december 2009 blev offentliggjort i L-udgaven.

L II — Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

L II indeholder »Ikke-lovgivningsmæssige retsakter« i TEUF’s forstand, dvs. forordninger, direktiver og afgørelser, som ikke er vedtaget efter en lovgivningsprocedure, herunder delegerede retsakter (artikel 290 i TEUF), gennemførelsesretsakter (artikel 291 i TEUF) og retsakter med direkte hjemmel i traktaterne (herunder retsakter i forbindelse med internationale aftaler og FUSP-afgørelser). Af andre retsakter, som offentliggøres under L II, kan nævnes henstillinger og Den Europæiske Centralbanks retningslinjer.

L III — Andre retsakter

L III indeholder »Andre retsakter« som f.eks. retsakter fra Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.