2.4. Forordningers bindende karakter

Efter sidste artikel og med et anderledes layout følger i forordninger de afsluttende bestemmelser om den umiddelbare anvendelse.

I forordninger står (i et selvstændigt afsnit efter den sidste artikel, men før slutformularen/slutformlen):

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

eller

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
(Denne formulering anvendes i tilfælde, hvor retsakten ikke gælder for eller i alle medlemsstaterne på grund af undtagelser — se f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1210/2010).

Denne sætning står således ikke i sidste artikel, men udgør en selvstændig del, hvilket også fremgår af layoutet, hvor afstanden til linjen ovenover er bredere og linjen selv er smallere end teksten i artiklerne.