3.2.4. Henvisning til ændringer af retsakter

Henvisning til en anden retsakt inde i en retsakt skal forstås som henvisning til den til enhver tid gældende aktuelle udgave af retsakten. Fodnoten indeholder referencen den oprindelige offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

I fodnoten til en retsakt anføres kun oplysninger om offentliggørelsen af den oprindelige udgave uden henvisning til eventuelle senere ændringer. Henvisningen skal forstås som den til enhver tid gældende aktuelle udgave af retsakten. Udtryk som »(senest) ændret ved«, »berigtiget ved« og »ophævet ved« anføres ikke længere.

Det sker, at det er nødvendigt at henvise til en bestemt tekst med det indhold, den har på et bestemt tidspunkt. Dette kaldes en »statisk henvisning«: Titlen på ændringsretsakten i kortform anføres i teksten efterfulgt af en fodnotehenvisning (hvis det er første gang, at den nævnes):

(6)

Bilag III B til forordning (EF) nr. 517/94 har efter ændringen ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1398/2007 (5) ikke

(5)
Kommissionens forordning (EF) nr. 1398/2007 af 28. november 2007 om ændring af bilag II, III B og VI til Rådets forordning (EF) nr. 517/94 om den fælles ordning for indførsel af tekstilvarer fra en række tredjelande, som ikke er omfattet af bilaterale aftaler, protokoller eller andre arrangementer eller af andre specifikke fællesskabsregler for indførsel (EUT L 311 af 29.11.2007, s. 5,ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2007/1398/oj).