4.1.1. Forfatterne og Publikationskontoret

Publikationskontoret tilbyder forfatterne bl.a. udarbejdelse af publikationer i forskellige formater, grafisk tilrettelægning, korrekturlæsning, print on demand (POD) og tildeling af identifikationskoder.

EU’s institutioner, organer og agenturer kan henvende sig til Publikationskontoret med et hvilket som helst publikationsprojekt. Publikationskontoret kan tilbyde forfatterne bl.a. følgende ydelser:

  • udarbejdelse af publikationer på papir og multimediepublikationer (CD-rommer, DVD’er, websteder, e-bøger) og kontrakter med eksterne leverandører
  • grafisk tilrettelægning
  • korrekturlæsning
  • print on demand (POD)
  • tildeling af identifikationskoder (ISBN, ISSN, DOI, katalognumre — se punkt 4.4).
    NB:

    Hvis det er Publikationskontoret, der står for udgivelsen, tildeler det automatisk publikationerne identifikationskoder.

Proceduren kort

De forfattende afdelinger skal først indsende en anmodning om ydelser til den ordregivende afdeling i deres institution, organ eller agentur. Der udarbejdes herefter en anmodning om udgivelse, som sendes til Publikationskontoret. På grundlag af indkomne overslag eller tilbud udfærdiger Publikationskontoret en ordreseddel, der fremsendes til den ordregivende afdeling til underskrift.

Efter at have modtaget det færdige manuskript og den underskrevne ordreseddel forbereder Publikationskontoret layoutet og foretager den første gennemlæsning af manuskriptet. Før publikationen godkendes til trykning, sikrer man sig, at antallet af eksemplarer er korrekt, og endvidere kontrolleres identifikationskoderne (ISBN, ISSN, DOI, katalognummer) samt leveringsbetingelser og i givet fald salgspris.

Efter leveringen kontrollerer Publikationskontoret, om produktet lever op til kvalitetskravene, og om der er overensstemmelse mellem faktura og det faktisk leverede produkt.

For periodiske publikationers vedkommende bør det undgås at ændre titel og layout i årets løb, da dette kan føre til komplikationer i form af produktionsforsinkelser, katalogiseringsproblemer, nedgang i salget og forvirring i læserkredsen.

tip:

Til forfatterne

Ønsker De at udarbejde en publikation/lave en plakat/nå ud til en bestemt målgruppe?
Find svarene på Deres tekniske og administrative spørgsmål på

https://op.europa.eu/en/web/publicare/providing-publishing-and-preservation-services

(Intern database for ansatte ved Den Europæiske Unions institutioner, organer og agenturer)