4.2.3. Udformning af tekster

For at optimere arbejdsgangen før selve produktionen er det nødvendigt at følge visse regler.

Instrukser for indtastningen

For at optimere arbejdsgangen før selve produktionen (på papir, CD, DVD, internettet osv.) er det nødvendigt at iagttage følgende:

Generelt

  • Skriv »lige ud ad landevejen« (uden ombrydning).
  • Teksten må ikke skrives med lige højremargen, og ord må ikke deles ved linjens slutning, heller ikke sammensatte ord.
  • Mellemrum i forbindelse med tegnsætning: se punkt 6.4.
  • Teksten skal behandles logisk og konsekvent (brug samme parametre til identiske elementer i dokumentet).

Specialtegn

  • Brug de specialtegn, der er til rådighed.
  • Undgå at omskrive (f.eks. »ss« i stedet for »ß«, »ue« i stedet for »ü« osv.).
  • Brug altid tallene 1 og 0 på tastaturet og ikke bogstaverne »l« og stort »O« i stedet for.
  • Udeladelse af ord ved brug af udeladelsesprikker (…), ellipse, anføres ved at taste Alt 0133 eller Ctrl-Alt-punktum (bør anvendes i stedet for tre punktummer efter hinanden).

Tal

  • Mængdetal opdeles fra højre i grupper a 3 cifre adskilt af et fast mellemrum (ikke punktum) (f.eks. 300 000).
  • Tal, der angiver et årstal eller en nummerering, har ikke mellemrum (f.eks. 1961, s. 2064).
  • Decimaltal skrives med komma (f.eks. 13,6) og ikke med punktum.
  • Regler for skrivning af tal: se også punkt 10.2.

Fast mellemrum

  • Ved hjælp af fast mellemrum kan man undgå at dele enheder, der skal forblive i én tekstblok.
  • Anvendes i mindst muligt omfang, eventuelt i følgende tilfælde (se også punkt 6.4):

    nr.•stk.•10•000

    s.••%•mio./•mia.

    §••°C

    NB:

    I Word kan fast mellemrum indsættes ved at taste Alt 0160 eller bruge kombinationen Ctrl-Shift-mellemrumstangent.

Grafikker, billeder og tabeller

  • Grafikker og billeder vedlægges i en separat fil i højopløsningsformat.
  • Det skal kontrolleres, om billeder og illustrationer er copyrightbeskyttede.
  • Det markeres med en tydelig kode (<IMAGE1>, <GRAPH1>, <TABLE1> osv.), hvor billeder, figurer og andre grafikker skal indsættes.
  • Excel-filer leveres særskilt.

Anførselstegn

  • På dansk gælder de danske regler for anførselstegn.
  • På dansk bruges de samme tegn på alle niveauer. Nedenfor er i parentes nævnt de numeriske koder for de anførselstegn, der bruges på dansk.

    Alle niveauer»…«(Alt 175/Alt 174)

Apostrof

  • Hvad angår »Øvrige publikationer« anvendes den typografisk korrekte apostrof ’ eller (alt efter det anvendte tegnsæt). Den fremkommer ved tastekombinationen Alt 0146 (hvor den benævnes Right Single Quotation Mark) og svarer således ikke til apostroftegnet ' på tastaturet.
  • I tekster til offentliggørelse i EUT anvendes apostroftegnet på tastaturet ', og trykkeren omsætter det automatisk til den typografisk korrekte apostrof.

Store og små bogstaver

  • Også kaldet majuskler (eller versaler) og minuskler.
  • Overskrifter indtastes aldrig med store udelukkende bogstaver. Trykkeren kan uden problemer omsætte små bogstaver til store.
  • Eventuelt accenttegn bruges også, selv om ordet er skrevet med store bogstaver (f.eks. KOMITÉ).

Fodnoter

  • Brug kun funktionen Referencer/Indsæt fodnote (References/Insert footnote).
  • Hvis manuskriptet skal trykkes, er det i princippet både omsonst og til ulempe at omformatere fodnotetegnene manuelt. Eksempel: Word indsætter 1, og korrekturlæserne anvender (1). Trykkeriet går kun ud fra funktionen Fodnote og omformaterer fodnotetegnet i overensstemmelse med denne vejledning.
  • Fodnoterne nummereres klart med arabertal (øvrige tegn som f.eks. asterisk eller bogstaver bør kun bruges i særlige tilfælde).
  • Fodnoter af typen »Idem« eller »Ibidem« bør ikke anvendes, da ombrydningen af den trykte publikation kan være anderledes end i originalmanuskriptet.
  • Fodnotetegnet (inklusive parenteserne) sættes altid med mager almindelig skrift (også i tekster eller overskrifter sat med kursiv eller fed).

Tankestreger

  • Der anvendes lang tankestreg (pind) (Alt 0151) i de enkelte led i en punktopstilling (samme regel for alle sprog).

Overskrifter

  • Overskrifter formateres ikke manuelt; i stedet anvendes typografier.
  • Hvis der ikke er fastlagt en bestemt typografi, anvendes Words egne typografier (Overskrift 1, Overskrift 2, Normal osv.).
  • Overskrifter indtastes aldrig med udelukkende store bogstaver.
NB:

Hvis Words egne typografier anvendes, kan man til slut automatisk lave en indholdsfortegnelse. Hvis teksten konverteres til PDF-format med henblik på offentliggørelse online, bliver disse overskrifter automatisk til link, som er særdeles praktiske, når man skal læse lange PDF-dokumenter online.

Andre anbefalinger

Hvis et manuskript leveres i flere dele, skal den forfattende afdeling ved leveringen af første del medsende en indholdsfortegnelse (også selv om den kun er foreløbig), så korrekturlæserne får mulighed for at danne sig et samlet overblik over teksten.

Før et manuskript sendes til Publikationskontoret, skal den forfattende afdeling kontrollere det omhyggeligt. Der bør kun undtagelsesvis forekomme rettelser, og hvis de forekommer, skal de være entydige og let læselige. Hvis der foretages mange rettelser i første korrektur, må teksten sættes på ny, hvilket igen kan påvirke ombrydningen af flere af de efterfølgende sider. Meget ofte vil det derefter være nødvendigt med yderligere korrekturer og en ny kontrol, der medfører længere produktionstid og meromkostninger.

Man bør i videst muligt omfang undgå at sammensætte et dokument af tekstdele, der er indtastet med forskellige programmer.