4.5. Identifikator tildelt af Den Europæiske Unions Domstol

European case-law identifier (ECLI) er blevet indført for at gøre det lettere at henvise korrekt og entydigt til afgørelser fra EU-Domstolen eller de nationale domstole.

European case-law identifier (ECLI)

ECLI er blevet indført for at gøre det lettere at henvise korrekt og entydigt til afgørelser fra EU-Domstolen eller de nationale domstole. Den Europæiske Unions Domstol begyndte gradvist at bruge ECLI i 2014.

Den Europæiske Unions Domstol har knyttet en ECLI til alle afgørelser truffet af EU-retsinstanser siden 1954 (domme, kendelser, udtalelser, afgørelser (sager om fornyet prøvelse), til generaladvokaternes forslag til afgørelse eller stillingtagen og til oplysningerne om disse afgørelser (sammendrag og resuméer, oplysninger om afgørelser, der ikke er offentliggjort).

ECLI består af fem obligatoriske elementer (der bruges udelukkende latinske alfanumeriske tegn) adskilt af kolon:

  1. »ECLI«, som angiver, at identifikatoren er European case-law identifier
  2. en landekode svarende til den medlemsstat, som den pågældende retsinstans ligger i (jf. tabellen i punkt 7.1.1), eller koden »EU«, hvis afgørelsen er truffet af en af EU
  3. en kode for den retsinstans, der har truffet afgørelsen (for så vidt angår Den Europæiske Unions Domstol står »C« for »Domstolen«, »T« for »Retten« og »F« for »Personaleretten«).
    NB:

    Personaleretten, oprettet i 2004, er efter en overførsel af sine kompetencer til Retten ophørt med sin virksomhed den 1. september 2016.

  4. året for afgørelsen angivet med fire cifre
  5. et ordenstal på op til 25 alfanumeriske tegn i et format, der fastlægges af hver medlemsstat eller af Den Europæiske Unions Domstol. Der kan anvendes punktummer, men ikke andre interpunktionstegn.

ECLI:EU:C:2006:710

tip:

Retsgrundlag

Rådets konklusioner med en opfordring til at indføre European case-law identifier (ECLI) og et minimumssæt ensartede metadata for retspraksis (EUT C 127 af 29.4.2011, s. 1).

Nyttige ECLI-link

Den Europæiske Unions Domstol, metoden for henvisning til retspraksis:
https://curia.europa.eu/jcms/jcms/P_126035/da

Den europæiske e-justice-portal:
https://e-justice.europa.eu/content_european_case_law_identifier_ecli-175-da.do

Regler for henvisninger til retspraksis:
Se punkt 5.9.3.