5.8. Fremhævelse
Kursiv kan i en tekst anvendes til at gøre læseren opmærksom på et ord, en sætning eller en passage, som forfatteren ønsker at understrege, eller til at fremhæve ord, der ikke tilhører normalsproget.
Kursiv kan i en tekst anvendes til at gøre læseren opmærksom på et ord, en sætning eller en passage, som forfatteren ønsker at understrege, eller til at fremhæve ord, der ikke tilhører normalsproget. Desuden anføres et værks fulde titel i kursiv (se punkt 5.9.4).
Hvis teksten generelt er sat med kursiv, sættes de ord, som skal fremhæves, med almindelig skrift.
Hvis man ikke ønsker at anvende kursiv, kan man sætte anførselstegn om de ord, der skal fremhæves. Man bør dog ikke anvende både anførselstegn og kursiv.
Til fremhævelse kan også anvendes fede typer, men det anbefales at være tilbageholdende hermed.
Hvis man bruger for mange af de typografiske fremhævelsesmuligheder, risikerer det at gå ud over overskueligheden, som nedenstående eksempel viser:
Der er to vigtige grunde til, at Romtraktatens fædre optog vin, druemost og druesaft på listen over landbrugsprodukter (bilag II), der er omfattet af den fælles landbrugspolitik.
Spisedruer er også på denne produktliste, men udgør ikke en særskilt kategori, da de falder ind under frugter og således er omfattet af bestemmelserne vedrørende frugt- og grøntsektoren.
Anvendelse af kursiv
Følgende tekstafsnit sættes med kursiv:
- forord, efterskrifter, meddelelser fra forlæggeren og mere generelt de afsnit af en publikation, som ikke stammer fra forfatterens hånd
- dedikationer forrest i publikationen eller før et kapitel samt dokumentunderskriverens hverv og stillingsbetegnelse
- titler på danske og fremmedsprogede publikationer samt titler på aviser og tidsskrifter, når disse titler nævnes uforkortet
- korte citater, fremmedsprogede citater
- en række vendinger og udtryk, som ikke hører med til teksten (fortsat, fortsættelse, fortsættes, overføres, slut)
- resuméer, tekster til illustrationer, overskrifter, visse udtryk (NB:, Kilde:, Bemærk:).