5.9.4. Litteraturhenvisninger
Henvisninger til litteraturfortegnelser indeholder forskellige elementer (forfatterens navn, publikationens titel, forlag, udgivelsessted og udgivelsesår), afhængigt af hvilket medie der henvises til.
Henvisninger til offentliggjorte værker
Rækkefølgen er som følger:
- forfatterens efternavn fulgt af komma og fornavnsinitial(er) eller fornavn(e) fulgt af kolon
- publikationens titel i kursiv og eventuelt udgavens nummer
- udgivelsessted, forlag, udgivelsesår osv.:
Benzon, Rudolph: Retskrivnings- og Fremmedordbog. 15. oplag. København, Gyldendals Forlag, 1962.
Henvisning til en artikel eller et særligt bidrag til værket
Rækkefølgen er som følger:
- forfatterens efternavn fulgt af komma og fornavnsinitial(er) eller fornavn(e) fulgt af kolon
- titel på forfatterens bidrag til værket i anførselstegn
- tidsskriftet eller serien i kursiv
- udgivelseshyppighed
- udgivelsessted, forlag, udgivelsesår osv.:
Ellen, Eric: »Europa-Parlamentets undersøgelse om fællesskabsforsendelse«. Ordningen for Fællesskabsforsendelse. Bd. III. Luxembourg, Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 1997, s. 162.
Siden 1.7.2009: »Den Europæiske Unions Publikationskontor«. I publikationer, der er udgivet før denne dato, skal det originale navn bibeholdes.
Henvisninger til periodika
Rækkefølgen er som følger:
- eventuel titel på artiklen i anførselstegn
- titel på tidsskriftet eller serien i kursiv
- udgivelseshyppighed
- udgivelsessted, forlag, udgivelsesår osv.:
»Fællesskabernes ind- og udlån i 1981«. Europæisk Økonomi. Nr. 13. Luxembourg, Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 1982.
Siden 1.7.2009: »Den Europæiske Unions Publikationskontor«. I publikationer, der er udgivet før denne dato, skal det originale navn bibeholdes.
Særlige tilfælde
Det kan ske, at en forfatter i litteraturfortegnelsen har henvisning til mere end et værk fra samme år. For at lette henvisningerne inde i teksten og undgå forvirring bør udgivelsesåret rykkes frem i henvisningen til umiddelbart efter forfatternavnet, anbringes i parentes og have et bogstav (»a«, «b« osv.) knyttet umiddelbart på årstallet:
Hansen, Erik (1977a): »Behøver vi at?«. Nyt fra Sprognævnet. 19, s. 1-4
Hansen Erik (1977b): Dæmonernes port. Støttemateriale til undervisningen i nydansk grammatik. København, Hans Reitzels Forlag.
Hansen, Erik (1977c): »Hold da helt ferie med myg«. Mål & Mæle. 4, 2, s. 23-24.
Henvisningerne inde i teksten kan derfor skrives således:
... et eksempel på tempuskongruens mellem to verber kan findes i Erik Hansen (1977b), hvor ...
Generelt
For nemheds skyld anvendes gængse forkortelser — bd., f., s. osv. (se bilag A3).
Alle bibliografiske data — udgivelseshyppighed, udgivelsessted osv. — skal angives på dansk.
Tegnsætning i litteraturhenvisninger og litteraturfortegnelser (Håndbog i Nudansk)
En almindelig og praktisk måde at sætte tegn på i de enkelte litteraturhenvisninger er denne:
Mellem efternavn og fornavn + evt. mellemnavn sættes komma.
Mellem forfattere til samme tekst sættes semikolon.
Efter forfatternavn(e) sættes kolon.
Efter titel sættes punktum.
Mellem titel og undertitel sættes punktum.
Efter udgave sættes punktum.
Efter bind-nr. sættes punktum.
Efter udgivelsessted sættes komma.
Efter forlag sættes komma.
Efter årstal sættes komma, hvis der kommer noget efter, ellers sættes punktum.
Efter sidetal sættes punktum.
Derudover:
Omkring serietitel og -nr. sættes parentes.
Omkring kortere supplerende oplysninger sættes parentes.
Efter sidehenvisning sættes komma, hvis der kommer noget efter, ellers sættes punktum.
Foran kommentarer (annoteringer) eller længere supplerende oplysninger sættes tankestreg.
I korthenvisninger (forkortede eller afkortede henvisninger) sætter man dog normalt komma i stedet for punktum mellem de forskellige oplysninger, se eksempel i Håndbog i Nudansk.