8.1. Fodnotetegn

Fodnotehenvisningerne kan fremstå som tal, asterisker og bogstaver og er identiske i alle sprogudgaver.

Henvisninger til fodnoter (fodnotetegn) opstilles ens i alle sprogudgaver; de kan opstilles på følgende to måder:

  • Højtstillet tal i parentes på niveau med teksten med halvt, fast mellemrum foran og eventuel tegnsætning efter:

    Henvisningerne til Kommissionens forordning(1) er ligeledes nævnt i Rådets meddelelse(2); dog forekommer de ikke i tekster fra Domstolen(3).

  • Asterisk i parentes på niveau med teksten med halvt, fast mellemrum foran og eventuel tegnsætning efter; dette tegn anvendes til en enkelt fodnote, som regelmæssigt eller gang på gang optræder i en publikation eller et tidsskrift.

    Alle disse tal stammer ligeledes fra Eurostats publikation (*).

NB:

Asterisk anvendes i ændringsretsakter i EUT til fodnoter i den retsakt, der ændres, og fodnoten indsættes sidst i den nye tekst.

Noterne nummereres almindeligvis pr. side og sættes nederst på siden; de sættes med en mindre skrifttype (oftest to punkt mindre) end den løbende tekst og adskilles fra denne af en streg. De kan ligeledes nummereres fortløbende og evt. anbringes i slutningen af et kapitel eller bagest i publikationen.

I Den Europæiske Unions Tidende nummereres fodnoterne fortløbende. Nummerserien starter forfra i hvert bilag, tillæg og lignende.

Fodnotetegnet (inklusive parenteserne) sættes altid med mager almindelig skrift (også i tekster eller overskrifter sat med kursiv eller fed).

I forbindelse med tabeller skal fodnoten altid anbringes inden for selve tabellens ramme, hvis fodnotetegnet optræder her.

tip:

Fodnotetegn og fodnoter: udformning af tekster/instrukser for indtastningen:

se punkt 4.2.3.