9.1.2. Adresser i enkeltsprogede dokumenter

Post til et land, som bruger det latinske alfabet

I enkeltsprogede dokumenter fra EU’s institutioner, organer og decentrale organisationer skrives adresser normalt på dokumentsproget/afsenderlandets sprog. Dette gælder især for by- og landenavne:

Oplysningerne før by- og landenavn kan dog også skrives på modtagerlandets sprog; dette foretrækkes, fordi det er mere forståeligt for postvæsenet i modtagerlandet:

For at undgå problemer ved transit gennem et andet land anbefales det at tilføje modtagerlandets navn (og eventuelt også bynavnet) på et internationalt udbredt sprog. For eksempel i tilfælde af et brev sendt fra Polen til Tyskland:

I bulgarske og græske dokumenter skrives adresser med latinske bogstaver, helst på modtagerlandets sprog, ellers på engelsk.

Post til tredjeland, som ikke anvender det latinske alfabet

På post til tredjelande, som anvender et andet alfabet (Japan, Kina, Saudi-Arabien osv.) skrives adresser, især landenavnet, på et internationalt udbredt sprog (typisk engelsk). Den linje, hvor gadenavnet optræder, kan transskriberes med latinske bogstaver:

Post til EU-lande, som ikke anvender det latinske alfabet (Bulgarien, Grækenland og Cypern)

I danske dokumenter skrives adresser på forsendelser til Bulgarien, Grækenland og Cypern med latinske bogstaver (om nødvendigt med omskrivninger af f.eks. gadenavn):

I dokumenter affattet på bulgarsk og græsk tilføjes by- og landenavn med latinske bogstaver (på engelsk):

Den særlige situation omkring hovedstadsområdet Bruxelles

I tekster fra Den Europæiske Unions institutioner, organer og decentrale organisationer skal postadresser til den tosprogede hovedstadsregion Bruxelles følge disse regler:

Adresser i fransksprogede lande

I Belgien, Frankrig og Luxembourg skrives gadenavn og nummer efter forskellige regler, som skal respekteres: