Indledende bemærkninger

De indledende bemærkninger til første del om Den Europæiske Unions Tidende giver et historisk overblik samt et overblik over de tekstproducerende enheder og opslagsværker.

Historisk oversigt

1952: EKSF-traktatenKul- og Stålfællesskabet, henvisning til traktaten om oprettelseEfter ikrafttrædelsen af EKSF-traktaten skabes et officielt tidsskrift til offentliggørelse af meddelelser m.m. Første nummer udkommer den 30. december.
Fra 1952 til 19. april 1958 hedder dette tidsskrift, hvad der på dansk svarer til Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs Tidende (EKSF har på det tidspunkt fire officielle sprog: fransk, italiensk, nederlandsk og tysk).
1958: EØF(-traktaten)EuratomtraktatenEuropæiske Fællesskabers Tidende, DeEfter ikrafttrædelsen af yderligere to traktater, EØF-traktaten og Euratomtraktaten, ændres tidsskriftet. Det skifter navn til, hvad der på dansk bliver De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Første nummer udkommer den 20. april.
1968: Europæiske Unions Tidende, DenudgaverL-udgavenL-udgavenudgaver af EUTC-udgavenEuropæiske Unions Tidende, DenudgaverC-udgavenEUT opdeles i en L-udgave (Retsforskrifter) og en C-udgave (Meddelelser og oplysninger).
Det første nummer af L-udgaven udkommer den 3. januar og det første nummer af C-udgaven den 12. januar.
1978: udgaver af EUTEuropæiske Unions Tidende, DenudgaverS-udgavenS-udgavenS-udgaven (Supplement til De Europæiske Fællesskabers Tidende) indføres til offentliggørelse af udbud, og det første nummer udkommer den 7. januar.
Indtil udgangen af 1974 blev udbud og oplysninger fra Den Europæiske Udviklingsfond offentliggjort
i L-udgaven og fra begyndelsen af 1975 til udgangen af 1977 i C-udgaven.
1981: CelexDatabasen Celex, som er EU-institutionernes officielle flersprogede juridiske database, bliver gjort offentligt tilgængelig.
Det er Kommissionen, der står for Celex, og der kan søges i basen online, ligesom den fås på magnetbånd.
1986: Europæiske Unions Tidende, DenudgaverS-udgavenS-udgavenTED (Tenders Electronic Daily)S-udgaven bliver tilgængelig i elektronisk form (TED-databasen — Tenders Electronic Daily).
1987: Europæiske Unions Tidende, DenudgaverL-udgavenL-udgavenC-udgavenEuropæiske Unions Tidende, DenudgaverC-udgavenL- og C-udgaven bliver tilgængelig på mikrofiche.
1991: udgaver af EUTEuropæiske Unions Tidende, DenudgaverC … A-udgavenC … A-udgaven indføres i januar.
1992: CelexI oktober måned overgår ansvaret for Celex fra Kommissionen til Publikationskontoret.
1997: Europæiske Unions Tidende, DenudgaverS-udgavenS-udgavenS-udgaven udgives på CD-rom.
1998: Europæiske Unions Tidende, DenudgaverL-udgavenL-udgavenC-udgavenEuropæiske Unions Tidende, DenudgaverC-udgavenEuropæiske Unions Tidende, DenudgaverS-udgavenS-udgavenTED (Tenders Electronic Daily)L- og C-udgaven bliver tilgængelig via internettet i databasen EUR-Lex. S-udgaven i papirform udgår pr. 30. juni. TED-databasen kommer på internettet.
1999: udgaver af EUTEuropæiske Unions Tidende, DenudgaverC … E-udgavenEn rent elektronisk udgave, C … E-udgaven, indføres fra den 31. august.
2001: Europæiske Unions Tidende, DenudgaverL-udgavenL-udgavenC-udgavenEuropæiske Unions Tidende, DenudgaverC-udgavenL- og C-udgaven udgives på CD-rom.
2002: Det bliver gratis at benytte EUR-Lex fra den 1. januar.
2003: Europæiske Fællesskabers Tidende, DeDen 1. februar ændrer De Europæiske Fællesskabers Tidende navn til Den Europæiske Unions Tidende i forbindelse med Nicetraktatens ikrafttrædelse.
2004: Celexmaltesisk, offentliggørelse i EUTretsakteroffentliggørelseFra den 1. maj udkommer EUT på 20 sprog som følge af udvidelsen. Dog indføres der for den maltesiske udgaves vedkommende en undtagelse, jf. Rådets forordning (EF) nr. 930/2004, i henhold til hvilken institutionerne i de efterfølgende tre år (1.5.2004-30.4.2007) fritages for forpligtelsen til at udgive retsakter på maltesisk, dog med undtagelse af de forordninger, som er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab.
Samtidig fjernes sprogfarvekoden fra ryggen af omslaget, og et større kvadrat med sprog-ISO-koden på omslaget udgør herefter eneste sproglige identifikation. Celex- og EUR-Lex-databaserne indeholder fra den 1. maj alle 20 sprog.
Den sidste papirudgave af Register over gældende EF-retsforskrifter udkommer i juli. Herefter bliver registret en del af EUR-Lex-databasen.
Den 1. november integreres Celex-databasens funktioner i EUR-Lex-databasen, og fra det efterfølgende nytår opdateres den gamle Celex-database ikke længere.
2007: Europæiske Unions Tidende, DenudgaverL-udgavenL-udgavenC-udgavenEuropæiske Unions Tidende, DenudgaverC-udgavenretsakteroffentliggørelseirsk, offentliggørelse i EUTFra den 1. januar udkommer EUT på 23 sprog, dels som følge af udvidelsen med Rumænien og Bulgarien, dels som følge af at al afledt ret fra samme dato offentliggøres på irsk (indtil denne dato blev kun primær ret offentliggjort på dette sprog). Dog indføres der ved Rådets forordning (EF) nr. 920/2005 — som det var tilfældet for maltesisk — en undtagelse, som fritager institutionerne for at udgive retsakter på irsk i en femårig periode (1.1.2007-31.12.2011) med undtagelse af de forordninger, som er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab.
Strukturen i L- og C-udgaven af EUT ændres ligeledes pr. 1. januar.
2009: Europæiske Unions Tidende, DenudgaverL-udgavenL-udgaven1. december træder Lissabontraktaten i kraft, og i EUT tilføjes en midlertidig delL V »Retsakter vedtaget fra og med den 1. december 2009 i henhold til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og Euratomtraktaten«. Denne del L V udgår med årets udgang.
2010: Europæiske Unions Tidende, DenudgaverL-udgavenL-udgavenC-udgavenEuropæiske Unions Tidende, DenudgaverC-udgaven1. januar ændres strukturen i EUT som følge af Lissabontraktatens ikrafttrædelse.
2012: Den undtagelse, som blev indført i 2007 for irsk, forlænges med yderligere fem år ved Rådets forordning (EU) nr. 1257/2010 (1.1.2012-31.12.2016).
2013: Som følge af udvidelsen med Kroatien udkommer EUT fra den 1. juli på 24 sprog.
2014: C … E-udgaven udgår pr. 1. april.
2016: En L … I-udgave og en C … I-udgave indføres fra den 1. januar.
I marts introduceres en europæisk lovgivningsidentifikator (ELI, European Legislation Identifier) i databasen EUR-Lex.
2017: Den undtagelse, som blev indført for irsk, forlænges endnu en gang ved Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/2264, men denne gang med den betingelse, at den gradvis udfases og udløber endeligt senest den 31. december 2021.
2022: Undtagelsen for irsk bortfalder pr. 1. januar.
2023: Fra den 1. oktober offentliggøres EUT på enkeltaktsbasis.
L ... I-, C ... A- og C ...I-udgaverne udgår fra samme dato.

Tekstproducerende institutioner, organer, kontorer og agenturer

offentliggørelse i EUT

En mere fyldig liste over institutioner, organer, kontorer og agenturer findes i punkt 9.5.

Europa-Parlamentet (Bruxelles, Luxembourg, Strasbourg): Forskellige direktorater er ansvarlige for fremsendelsen af tekster.
Det Europæiske Råd (Bruxelles): Teksterne fremsendes via Rådets Generalsekretariat.
Rådet (Bruxelles): Teksterne fremsendes via generalsekretariatet.
Europa-Kommissionen (Bruxelles, Luxembourg): Enhver offentliggørelse i EUT af tekster fra Kommissionen sker via Generalsekretariatet, uanset om der er tale om bindende retsakter (L-udgaven), forslag, meddelelser og oplysninger (C-udgaven) eller offentlige udbud eller meddelelser fra Den Europæiske Udviklingsfond (S-udgaven).
Den Europæiske Unions Domstol (Luxembourg): Teksterne fremsendes af Domstolens Justitskontor.
Den Europæiske Centralbank (Frankfurt am Main): Teksterne fremsendes af Generaldirektoratet for Sekretariatet og Sprogtjenesten eller af Generaldirektoratet for Juridiske Tjenester.
Revisionsretten (Luxembourg): Teksterne til EUT fremsendes af kontoret for kommunikation og beretninger.
Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (Bruxelles): Teksterne fremsendes via Rådets Generalsekretariat.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (Bruxelles): Teksterne fra de forskellige kontorer fremsendes af Generalsekretariatets præsidiesekretariat.
Det Europæiske Regionsudvalg (Bruxelles): Teksterne fra de forskellige kontorer fremsendes af Generalsekretariatets præsidiesekretariat.
Den Europæiske Investeringsbank (Luxembourg): Forfatterne fremsender selv teksterne.
Den Europæiske Ombudsmand (Strasbourg) og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (Bruxelles): Forfatterne fremsender selv teksterne.
Kontorer og agenturer: En liste over kontorer og agenturer findes i punkt 9.5.3-9.5.6.

tip:

En flersproglig liste over institutioner, organer, interinstitutionelle tjenester og organisationer findes i bilag A9.

LegisWrite

LegisWrite er et værktøj til udveksling (mellem institutionerne), udformning og revision af officielle dokumenter — både retsakter og andre tekster. Formålet med LegisWrite er at give institutionernes dokumenter en ensartet struktur.

Yderligere oplysninger om LegisWrite er tilgængelige på GoPro (procedureguide) for ansatte i EU-institutionerne og –organerne https://webgate.ec.europa.eu/fpfis/wikis/display/REGISTRY/Legiswrite (EN)

Opslagsværker

I forbindelse med tekster, der skal offentliggøres i EUT, anvendes især følgende opslagsværker:

vedrørende ortografiske og sproglige spørgsmål:
- Dansk Sprognævn: Retskrivningsordbogen.
- Intern Retskrivningsinstruks. 7. udgave
vedrørende teknisk-juridiske spørgsmål:
- Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles praktiske vejledning til alle, der arbejder med affattelse af EU-lovgivning, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2015
- Fælles håndbog for opstilling og udarbejdelse af retsakter efter den almindelige lovgivningsprocedure (Parlamentet, Rådet, Kommissionen, 2023-udgaven*)
- Formularsamling til brug ved udarbejdelsen af retsakter i Rådet for Den Europæiske Union (Rådet, 2023-udgaven)
- Lovteknik — Regler for udarbejdelse af retsakter til brug for Kommissionens tjenestegrene*
vedrørende EU-terminologi, akronymer og forkortelser:
- IATE (en terminologidatabase til indsamling og fælles benyttelse af terminologi mellem institutioner, organer, kontorer og agenturer og andre i Den Europæiske Union)
til kontrol af retsakters titel, indhold, seneste ændringer osv.:
- EUR-Lex (giver adgang til EU-retten. Man kan konsultere bl.a. EUT, traktater, domme og forslag til lovgivning)

Derudover fungerer en række numre af EUT som permanent referencegrundlag for landbrugs- og fiskeritekster, handelsaftaler, den kombinerede nomenklatur, aftaler med tredjelande osv.

Intern database/internt opslagsværk for ansatte ved Den Europæiske Unions institutioner.